Fotoarkiv

Voldsomt vejr kan ramme os i morgen og onsdag

Efter en ganske fornuftig Grundlovsdag for de fleste, så venter der helt anderledes sommervejr fra i morgen, når kulde og varme skal afgøres lige hen over Danmark.

Risiko for torden og skybrud

Tirsdagen starter tør og med mulighed for. Temperaturen vil stige til mellem 17 og 22 grader. En front vil langsomt bevæge sig op over landet fra syd, mens fronten intensiveres.

Det vil i den syd og vestlig del af landet give en særdeles våd og måske også tordenfyldt eftermiddag og aften, hvor der er risiko for kraftig regn (25 mm på 6 timer) og desuden kan det være lokale skybrud (15 mm på 30 min)

Akkumuleret nedbør fra tirsdag kl. 06 til onsdag kl. 06. Foto: Danmark Vejret

Hele området vil bevæge sig mod nord natten til onsdag, mens intensiteten gradvist falder. Der kan dog alligevel forekomme kraftig regn og lokalt torden over de nord og østlige egne.

Vindstød af stormstyrke

Knap har det ene voldsomme vejr forladt landet, inden det næste banker på.

I løbet af onsdagen vil et lavtryk, som i øvrigt er skyld i det kraftige uvejr, der kan ramme os i morgen, bevæge sig hen over Nordsøen og videre ind igennem Jylland. Det vil give den sydlige del af Danmark meget kraftig blæst og tilmed kraftige regnbyger.

Forventet vindstød onsdag eftermiddag. Foto: Danmark Vejret

Onsdag eftermiddagen kan middelvinden i Sydvestjylland en overgang nå hård eller stedvis stormende kuling, og der er desuden risiko for vindstød af stormstyrke. Vinden vil først komme fra sydvest, som sidenhen vil dreje om i vest.

Generelt vil det blæse ganske kraftigt i hele landet, men ddt er hovedsageligt mod syd, at de kraftigste vinde vil forekomme.

Dermed er der udsigt til et par voldsomme døgn, når varmen bliver presset mod nord.

Danmark Vejret følger udviklingen det næste døgns tid.