Fotoarkiv

Sommervarme og tordenvejr på vej

Der bliver lidt for enhver slags, når vi torsdag får sommervarme op over landet fra syd, men det hele krydres til aften og nat med regn og torden.

Allerede i dag bliver der plads til at se solen mange steder, mens kun få byger vil kunne ramme landet. Vinden vil aftage, og så vil temperaturen komme op mellem 17 og 22 grader.

Op til 25 grader i morgen

Men det bliver kun bedre i morgen, når varmen for alvor kommer til at blæse op over landet fra syd. Vi kan takke et højtryk over Mellemeuropa, som efterhånden gør sig gældende over Danmark, og det vil med al sandsynlighed give en os en hæderlig torsdag med nogen eller en del sol, og ved temperaturer på mellem 20 og 25 grader de fleste steder.

Temperatur for torsdag. Foto/grafik: Danmark Vejret
Temperatur for torsdag.
Foto/grafik: Danmark Vejret

 

Sommervarmen afløses af tordenvejr

Desværre holder det varme vejr ikke ved. I løbet af aftenen truer regn og – tordenbyger landet fra sydvest. det sker, når en koldfront passerer igennem landet, og der bliver derved dannet kraftige regn og tordenbyger på forsiden af fronten. Tordenbygerne kan indeholde skybrudsagtig regn, men det er endnu usikkert, om der bliver tale om regulær skybrud.

Summeret nedbør fra torsdag aften til fredag morgen. Foto/grafik: Danmark Vejret
Summeret nedbør fra torsdag aften til fredag morgen.
Foto/grafik: Danmark Vejret

 

Mere sommervarme på vej

Koldfronten vil fredag en overgang give os køligere luft fra vest, men allerede lørdag og søndag vender sommervarmen tilbage. I følge de seneste prognoser, så kan vi søndag og mandag i den nye uge igen høste temperaturer op mellem 20 og 25 grader, inden der natten til tirsdag eller tirsdag atter svinger en koldfront igennem landet, ledsaget af regn og torden.