Sne, snefygning og isslag har ramt Danmark

Lige fra tidlig mandag morgen har sne, snefygning og isslag skabt problemer for de morgenfriske trafikanter.

Det hele skyldes en front, som har bevæget sig op over landet fra syd. Med havde den sig både kraftig snefald, snefygning og lokalt isslag.

Hele landet ramt af snevejret

Det barske vintervejr begyndte kort før klokken fire natten til mandag over den sydligste del af Jylland. Herfra fortsatte det videre op mod resten af landet.

Ved middagstid havde snevejret ramt det meste af landet, men i den nordligste del af Jylland først begyndte lige efter middag.

I Nordjylland fortsætter snevejret dog helt frem til i aften.

Mest sne mod nord

Mest sne er der faldet i den nordlige del af landet, hvor der flere steder meldes om 5-10 cm, samtidig blæser det hård vind til kuling, der dermed skaber snefygning.

Tøvejr breder sig op over landet

I løbet af de kommende timer ventes tøvejret også at nå den nordlige halvdel af landet.

Temperaturen stiger efterhånden til mellem 1 og 4 graders varme, og dermed mindskes snefygning også markant.

De kommende dage vil vi have temperaturer på mellem frysepunktet og 5 graders varme, men nætterne fortsat byder på mellem 2 og 5 graders frost.