Scanpix.

Den Relative luftfugtigheds(RH) indflydelse på naturbrande

I forbindelse med at tørkeindeksen over hele landet er ekstrem højt, så har man på facebooksiden, naturbrand Danmark, dykket ned i, hvad den relative luftfugtighed har af betydning for naturbrande.

“Konceptet med atmosfærisk fugt og dens indvirkning er lidt svære at forstå.

De fleste af os er bekendt med fugtighed, hvilket er et mål for, hvor meget vanddamp der er i luften i forhold til den maksimale vanddamp, som luften kunne holde ved en given temperatur.

Fugtighed spiller en stor rolle i brandslukning, jo lavere den relative luftfugtighed(herefter RH) er, desto kraftigere kan brændstofferne brænde. Uden at gå i ligninger, så lad os se, hvordan temperatur og fugtighed interagerer.

Ved 21,111 ° C kan luften holde på ca. dobbelt så meget vanddamp som ved 10 ° C. På samme måde halveres det maksimale vanddampindhold med hver 20 graders temperaturfald.
Når den relative luftfugtighed er 100%, holder luften så meget vanddamp som muligt.
Vanddampen kondenserer på støv eller andre partikler, det viser sig som tåge.

0 % RH vil indikere en fuldstændig fravær af vanddamp. Dette sker dog ikke i naturen.
For bedre at illustrere begrebet relativ fugtighed (RH), så lad os bruge analogien af vand i nogle glas.
I eksemplet nedenfor tager vi en luftmasse, der er fuldt mættet (100% RH), når det er 30 grader udenfor.(se vedhæftet billede nedenfor)

Grafik over temp, fugtighed og dens virkning i naturen.
Foto: Naturbrand Danmark

Lad os nu øge temperaturen gennem dagen. Som morgenen skrider frem og temperaturen stiger til 45 grader, er RH allerede nede på 55%. Ved sen eftermiddags tide, kan temperaturen være varm 90 grader, er vi nu på 12 % RH. Det går bogstaveligt fra en meget fugtig start på dagen til en, der vil resultere i meget gunstige forhold til brænding. Dette er meget teoretisk.

Indvirkning på brandbekæmpelse

Hvordan påvirker dette brandbekæmpelse?
I Danmark kan der om eftermiddagen være helt ned til 20% RH, allerede ved 35-38 % RH vil dette resultere i kraftig advarsler i forhold til naturbrande, da brændstoffet vil være så tørt, altså fugten er trukket ud af brændstoffet, at en brand vil eskalere hurtigt og være svær at tøjle.

Ligeledes spiller vinden også en rolle. En vind på 24 km/t kombineret med lav RH kan forårsage meget besvær med bekæmpelse af skovbrande, og der vil være mulighed for kronebrand, afhængig af brændstoffets tørhed. I flere græsarealer kan der være behov for vind på 32 km/t for at nå kritiske områder.

Hvordan?
Tag et kig på din lokale FWI, sammenhold den med RH og vind, dette giver et ret godt billede af hvornår tingende er kritiske. Typisk vil der her i Danmark være en kritisk periode mellem klokken 13 og klokken 18(dog typisk klokken 16) brug en vejrtjeneste til at fastslå hvilken tider på dagen det er kritisk i forhold til RH og vind.

Det er uden for den kritiske zone vi skal indsætte på slukning, tidlig morgen timer og om natten, da RH er med til at begrænse udvikling. I de kritiske timer, handler det om at begrænse udbredelses muligheder, bland andet ved at lave kontrollinjer.

Dugpunkt (Dew piont) og brandbekæmpelse

Endelig vil begrebet Dew Point(herefter Dugpunkt). En bestemt mængde vanddamp i luften, antag, at vi vil tage en pakke luft og begynde at afkøle den. Brug samme analogi som før, lad os starte med en temperatur på 45 grader med en RH-værdi på 55%.
Når vi køler pakken, vil dens relative fugtighed stige. På det tidspunkt, hvor pakkelufttemperaturen er nede til 30 grader, er RH 100%. RH-værdien over 100% er ikke stabile, og som følge heraf begynder vandet at kondensere ud af dampen.
Vi har derfor nået Dugpunkt-temperaturen – den temperatur, hvormed dug vil dannes.

I hvert af de fire eksempler på temperatur og RH er dugpunktet det samme – 30 grader. Dugpunkt er en god måde at måle vanddampindholdet på, mens relativ luftfugtighed er mere nyttig med hensyn til at diskutere dens virkninger på brandadfærd. Men vi skal kende begge dele.”