Wanda og Ole Sørensen

Lunt sommervejr på vej: Så varmt bliver søndag og mandag

Juni har hidtil været sparsom for rigtig sommervejr, men i morgen kan vi få junis første rigtige sommerdag med temperaturer over 25 grader flere steder.

Vejrkort for søndag. Foto/grafik: Danmark Vejret
Vejrkort for søndag.
Foto/grafik: Danmark Vejret

Op over 25 grader i morgen

Sommervarmen har igen sat sin kurs mod Danmark, og det får vi allerede en forsmag på i dag, hvor temperaturen kan ramme 22 grader. Men det er for alvor i morgen, søndag, hvor varmen siver ind over landet fra lidt ukendte kanter, nemlig fra vestlige retninger. De seneste prognoser antyder, at de fleste kan forvente dejligt sommervejr krydret med temperaturer op mellem 20 og 25 grader, men på Sjælland og i det indre Jylland, kan man komme op på lokalt 26-27 grader.

Forventet makstemperaturer søndag. Foto: WxCharts
Forventet makstemperaturer søndag.
Foto: WxCharts

Varm start på den nye uge

Mandag fortsætte i samme stil. Igen kan vi forvente os solrigt vejr, dog er der risiko for lokale regn- og tordenbyger. Temperaturen vil igen kunne nå op mellem 20 og 25 grader. De 25 grader, som er en sommerdag bliver knap så udbredt, som der ventes i morgen.

Forventet makstemperaturer mandag. Foto: WxCharts
Forventet makstemperaturer mandag.
Foto: WxCharts

Lidt køligere vejr på vej

De næste par dage ser dog ud til at skulle nydes – allerede fra tirsdag skal en svag front passere landet fra nordvest, hvorfor det igen bliver lidt køligere, dog uden at det på nogen måder bliver koldt. Onsdag og torsdag i næste kan temperaturen komme op mellem 18 og 23 grader, som er ganske normalt for årstiden. Og samtidig ser det overvejende stabilt ud.

Danmark Vejret