En blæsende dag ved Vesterhavet. Foto: Kurt Persson

Kraftig blæst: Vindstød af stærk storm ramte Danmark

Der er vidst ikke mange der har været i tvivl om at søndag aften var meget blæsende. Grunden til det var at et stormlavtryk, som har givet Englang og Frankrig kraftig vindstød, tog turen over Nordsøen, og ramte den sydlige del af landet.

I løbet af aften og nattetimerne har man mange steder målt vinstød af stormende kuling, storm og endda stærk storm. Det har betydet at man på Storebæltsbroen og Øresundsbroen i løbet af søndagen frarådede høje og lette køretøjer at passere broen.

Højeste vindstød den 20 og 21. november 2016 Foto: Danmark Vejret
Højeste vindstød den 20 og 21. november 2016 Foto: Danmark Vejret

Det er Syd- og Sønderjylland, Fyn, det vestligste Sjælland og Lolland hvor man har oplevet de kraftigste vindstød i løbet af søndagen, og natten til mandag.

Langt de fleste steder er der blevet målt vindstød af stormende kuling, men ved 4 stationer røg vindstødende op på storm og stærk storm.

Det kraftigste vindstød skal man til Kegnæs Fyr på Als for at finde. Ved en 20 tiden blev der her målt et vindstød på 29,4 m/s, hvilket er over grænsen for stærk storm, som begynder ved 28,5 m/s.

De andre stationer hvor man har målt vindstød af storm er ved Røsnæs Fyr, hvor der efter kl. 18 blev målt et vindstød på 25,6 m/s.

På Torø, nær Assens på Fyn, målte man efter kl. 20 et vindstød på 24,6 m/s, mens man på Omø i løbet af søndag aften målte et vindstød på 25,0 m/s.

Grænsen for vindstød af stormstyrke starter ved 24,5 m/s.