Arkivfoto Foto: Mark Honoré

En kold, tør og solrig februar sikrede os en ret normal vinter

Den “hundekolde” februar 2018 endte med at blive hele 1,7 grader under 1981-2010 normalen.

Efter en ellers meget mild start på vinteren 2017/18, fik februar vintertemperaturen ned på 1,8°, hvilket kun er 0,4° over 1981-2010 normalen på 1,4°.

Temperaturafvigelse for februar fra normalen (1981-2010)

Kold februar

1981-2010 normalen i parentes:
Dec: +3,7° (+2,1°)
Jan: +2,3° (+1,1°)
Feb: -0,7° (+1,0°)

Nedbørsmæssigt kom vinteren 2017/18 også tæt på normalen.

Efter at december og januar havde været lidt vådere end normalt, fik vi så en tør februar, med kun 25 mm, imod det normale på 48 mm.
Det betyder at vinterens samlede nedbørsmængde blev 177 mm, imod 1981-2010 normalen på 180 mm.

1981-2010 normalen i parentes:
Dec: 70 mm (67 mm)
Jan: 82 mm (65 mm)
Feb: 25 mm (48 mm)

Overskud på på soltimer

Vinteren 2017/18 var startet med lidt færre solskinstimer end normalt, men en ret solrig Februar vendte sol-underskuddet til et lille overskud i soltimer.
Ved udgangen af Januar stod vi med en total på 86 soltimer, imod 1981-2010 normalen på 93 timer. Men Februar gav os hele 86 soltimer, så regnskabet endte med et overskud på 9 soltimer for vinteren – eller 172 timer, imod normalt 163.

1981-2010 normalen i parentes:
Dec: 44 tm (43 tm)
Jan: 42 tm (50 tm)
Feb: 86 tm (70 tm)

Maksimum og minimumtemperaturer

I december udeblev den hvide jul, da vi havde op til 11,5° lige omkring jul. Og i januar var det igen lunt omkring d. 24, hvor man faktisk troede at vi havde fået ny januar rekord med 12,9°. Men en nærmere undersøgelse viste at måleren viste forkert, og så måtte man “nøjes” med 12,1°.
Endelig kunne vi her i midten af februar, måle et maksimum på kun 6,6°, hvilket har vist sig at være det laveste måneds maksimum siden februar 1996 – altså i 22 år.

Når det gælder minimumtemperaturer, har vi ikke just være forvænt med kolde nætter. Vinterens koldeste nat blev målt på vinterens sidste dag, og lød på sølle -10,6°.
Ifølge 1981-2010 normalen skal vinterens laveste temperatur ligge på -14,7, og måles i januar.

Skribent/kilde: Michael  – ejer/driver facebooksiden: Vejret Vendsyssel

//Danmark Vejret