Kølig start på december – men mildere vejr på vej

I morgen, fredag er den første vintermåned og det er ligeledes den første dag i julemåneden.

Den første dag i december bliver ganske vinterlig, og med temperatur et stykke under, hvad vi normalt kan forvente os i starten af december.

Kold luft fra nordøst

Et lavtryk øst for landet vil sende vinden ned over os fra nord og nordøst. Luften er oppe i 1.500 meters højde mellem 5 og 10 graders frost.

Nede ved overfladen vil temperaturen fredag ligge på mellem 1 graders frost og 4 graders varme. Samtidig frisker vinden op, og det vil efterhånden føles mellem 2 og 5 graders frost (windchilll faktor) – dermed vil dagen føles bitterlig koldt mange steder.

Kold luft fra nord og nordøst blæser ned over landet fredag.
Foto: WXCharts.

Slud og snebyger

Når den kolde luft strømmer hen over det relative lune havvand, kan der dannes byger. Bygerne vil med nordøstenvinden kunne ramme, især det østlige Jylland og længst mod nord. Bygerne vil primæret falde som slud og tøsne, hvorfor sneen forsvinder ret hurtigt. Dog kan der allerede den kommende nat falde snebyger flere steder, og lokalt man fredag morgen stå op til julene på græsplæner og hustage.

Områder, hvor risikoen for byger er størst fredag d. 1. december.
Foto: Danmark Vejret

Mildere vejr fra lørdag

Det ser ud til, at man skal nyde den vinterlig start på december. Allerede i løbet af lørdagen bevæger en front sig ind over Danmark vestfra, og det bringer lunere atlanterhavsluft ind til os. Inden da, kan vi natten til lørdag have stået op til vinterens hidtil koldeste nat/morgen. Temperaturen ventes natten til lørdag, at komme ned mellem 2 og 5 graders frost, endda lokalt koldere i det indre Jylland.

Usikker ny uge

Den nye uge, er der meget stort usikkerhed i forhold til de lidt længere sigtede prognoser. Et overtal af dem lader kulden vende tilbage med fornyet styrke, og vi kan igen få julesneen at se, allerede fra tirsdag, mens andre prognoser lader kulden sætte ind først frem mod næste weekend.