Storm.: Stærk blæst med vindstød af stormstyrke satte sit præg på vestkysten tirsdag. Her er det Nørre Vorupør i Thy . (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2011)

Knud ramte Danmark med storm og vindstød af orkanstyrke

Vinden var som ventet allerkraftigst i det nord- og nordvestjyske, hvor middelvindene under stormen Knud nåede over 25 m/s.

Tv2 Vejret skriver følgende:

“Stormen Knud har rusket i trækronerne og revet i tagryggene i den nordvestlige del af Jylland en stor del af fredag eftermiddag og aften. I dette område er der enkelte steder målt middelvinde af regulær storm – samt vindstød af orkanstyrke.

Vinden nåede første gang stormstyrke klokken 15.30 i Hanstholm, da vindhastigheden oversteg 24,4 meter per sekund, hvilket er grænsen til storm.

Siden nåede middelvinden 26 meter per sekund, mens vindstødene samme sted toppede på 34,5 meter per sekund, hvilket er orkanstyrke.

Højeste vindstød i forbindelse med Knud den 21. september 2018. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Ud på aftenen nåede vinden også stormstyrke i Hirtshals – også med 26 meter per sekund, mens vindstødene nåede 32,9 meter per sekund.”

Læs den fulde artikel fra Tv2 Vejret her: http://vejr.tv2.dk/2018-09-21-storm-med-vindstoed-af-orkanstyrke-her-har-knud-ramt-haardest

Kraftige vindstød i hele landet

Selvom der ikke blev målt vindstød af orkanstyrke ud over de to overstående stationer, – så blev det alligevel ganske blæsende i resten af landet, i al fald taget årstiden i betragtning. Generelt nåede vindstødene op mellem stormende kuling til stærk storm, og mindst blæsende blev det på Fyn og på de østlige Sjælland.