Arkivfoto

Juli blev meget varm, tør og den solrigeste siden 1874

Juli startede varm, men blev bare varmere som måneden gik.

I starten var det blot ret normalt varmt juli vejr, men i den sidste del fik vi tilmed varmebølger og hedebølger med lokale tropedøgn. Og mange synes at det var for meget af det gode, men det var også en stor omvæltning i forhold til den klamme sommer sidste år.

Betydeligt varmere end normal

Juli’s landsmiddeltemperatur blev 19,2, hvilket er 2,6° over 1981-2010 normalen på 16,6°. Og det er samtidigt den 4. varmeste juli siden 1874. Den varmeste er stadig 2006 med 19,8°. Den koldeste Juli er fra 1979 og lyder på kølige 13,6°.

Midlet temperatur for juli 2018.
Foto: DMI

Den højeste temperatur i juli 2018 blev målt til 33,1°C i København den 25. juli, og i Borris nær Skjern den 27. Ifølge 1981-2010 normalen byder en normal juli kun på 30,5°.
Middel af de daglige maksimumtemperaturer endte på 24,8°, og er dermed det højeste siden 1953.

Den laveste temperatur i juli 2018 på 3,4°C, og blev målt ved Horsens i Østjylland den 4. juli. Det er en lille smule under 1981-2010 normalen på 4,0°. Middel af de daglige minimumtemperaturer endte på 12,9°, og er dermed det 8. højeste siden 1953.

Fjerde tørreste 

Det værste ved juli 2018, var den voldsomme mangel på regn, idet der kun faldt 17 mm på landsbasis, imod 1981-2010 normalen på 63 mm. Juli 2018 blev dermed den fjerde tørreste siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874.

Samlet nedbør for juli 2018.
Foto: DMI

Det var kun juli 1904,1983 og 1994, som med sine 15 millimeter var mere tørre end 2018.

Rekord mange solskinstimer

Med 339 soltimer er juli 2018 den solrigeste juli måned siden de landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. Den tidligere rekord for solrigeste juli var tilbage i juli 2006, der i gennemsnit fik 321 soltimer. Det er samtidigt 122 timer mere end 1981-2010 normalen på 217 timer.
Solen skinnede faktisk næsten 4 timer mere pr. dag end normalt.

Samlet solskinstimer for juli 2018.
Foto: DMI

Skribent/kilde: Michael  – ejer/driver facebooksiden: Vejret Vendsyssel

//Danmark Vejret