Arkivfoto Foto: Hanne Nonboe

Juledagene: Mildt, blæsende og vådt

Vestenvinden er dominerende de kommende dage, og dermed er der udsigt til nogle rigtig ustadige og lune juledage.

Lillejuleaften:

Til morgen og formiddag er der risiko for lidt frost og der er risiko for glatte veje flere steder. Men i løbet af dagen kommer der skyer og varme ind over landet fra vest. Temperaturen stiger til mellem 5 og 10 grader, og i dagens løb let til frisk vind fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Juleaftensdag:

Det bliver en grå og våd dag. Selve juleaften holder regnen efterhånden op de fleste steder i landet, men det forbliver ret skyet. Et regnvejr vil i dagens løb brede sig op over landet fra sydvest, og når de østlige egne ud på dagen. Det bliver igen mildt med temperaturer op mellem 5 og 10 grader og frisk til hård vind fra vestlige retninger.

1. og 2. juledag:

Det forbliver ret skyet og mildt med regn af og til. Vinden drejer efterhånden til sydvest, men bliver kun let til frisk. Så vejret giver gode forhold for juletrafikken.

5 døgnsskema for hele landet. Foto: Danmark Vejret

Dagene herefter, ser det ud til at koldere luft finder vejen til Danmark, og der kan den 27-28. december måske komme lidt slud og sne, mens nytårsvejret lige nu ser ud til at blive præget af blandet vestenvejr.