En iskold morgen. Foto: Bente Engelhardt

Iskold nat i vente: Her kan temperaturen falde til minus 10 grader

Kold luft har bevæget sig ned over landet fra nord. Det skyldes dét lavtryk, som onsdag nat gav kraftig blæst, og som iøvrigt gav rekord høje vandstande flere steder i Syddanmark.

Dagen igennem vil temperaturen ikke stige til meget over 2-5 graders frost, og med udsigt til rolige vindforhold og snedække flere steder, så kan temperaturen på udsatte steder falde til ned under minus 10 grader.

Koldest, hvor der ligger sne

Årsagen til, at det bliver så koldt er, at sne isolerer meget effektivt mod varmen fra jorden – således bliver det hurtigt koldt hen over sneens overflade. De koldeste nætter oplever man altid i forbindelse med der, hvor sneen ligger.

Dermed kan man se frem til en iskold nat og fredag morgen i Nordvestjylland, Nordjylland, dele af Østjylland, Fyn og Vestsjælland, hvor der flere steder ligger op omkring 10 cm sne.

Se kortet herunder.

Forventet minimum temperaturer torsdag aften og nat/morgen Foto: Danmark Vejret
Forventet minimum temperaturer torsdag aften og nat/morgen
Foto: Danmark Vejret