Forårsvarme i weekenden – her kan temperaturen nå 18 grader

Lunt forårsluft med op til 18 grader strømmer i weekenden op over landet fra Sydeuropa.

Mange steder kan man så småt begynde at finde de korte ærmer og solbrillerne frem – der er nemlig udsigt til rigtig smukt forårsvejr i weekenden, i hvert fald de fleste steder.

Lun lørdag og søndag – stedvis 18 grader

Årsagen til forårsvarmen skal vi find i et højtryk, som fra Mellemeuropa bevæger sig sydøst om Danmark samtidig med, at et lavtryk placerer sig nær Storbritannien.

Det vil sende den lune lufte bevægelse – og i weekendens løb nå Danmark fra syd, – og med solens hjælp kan det gå hen og blive særdeles smukt og lunt forårsvejr.

5 døgnsprognose. Foto: Danmark Vejret

Vi skal dog lige igennem en dag, i dag som kommer til at byde på temperaturer på mellem 6 og 11 grader, dog kommer solen frem i længere perioder.

Lørdag får man de højeste temperaturer i den sydlige og vestlige del af landet kan få de høje temperaturer at føle. Her antyder de seneste prognoser på, at temperaturen når op mellem 10 og 15 grader, lokalt endda højere.

Forventede temperaturer lørdag eftermiddag den 7. april 2018. Bemærk de store temperaturforskelle mellem Sydvestjylland og især syd- og østvendte kyster. Foto: Danmark Vejret

Også søndag ser ud til at kunne blive meget lun i den sydlige og østlige del af landet, hvor forårsvarmen sandsynligvis kulminerer i denne omgang.

Det bliver med temperaturer, der kan nå op omkring 18 grader, mens man i de nordvestlige egne får flere skyer og måske lidt regn.

Forventede temperaturer søndag eftermiddag den 8. april 2018. Bemærk de store temperaturforskelle mellem Sydvestjylland og især syd- og østvendte kyster. Foto: Danmark Vejret

Køligere ved kyster med pålandsvind

Som det ofte er tilfældet på denne årstid, er der også et lille aber dabei at tage hensyn til.

Det gælder især for dem, som bor ved en syd- eller østvendt kyst, hvor den jævne vind med al sandsynlighed vil holde temperaturerne nede på et meget mere behersket niveau.

Under alle omstændigheder, er der med andre ord lagt op til en weekend, hvor mange vil opleve rigtigt forårsvejr med sol og varme, men hvor man også nogle steder får en lang næse.