Foto: Niels Marius Andersen

Endnu et par dage med varmt vejr – det bliver køligere

Lummert vejr, men køligere vejr på vej.

Endnu en varm dag tirsdag med tilsvarende temperatur. Men resten af ugen byder på mere behagelige sommertemperaturer i form af 23-26°.

Uenige prognoser

Længere frem er den europæiske ret kølig med under 20° nogle dage, imens den amerikanske holder de knap 25°.
Men ude over 7 dage, er udsigterne meget usikre.

Den amerikanske model (grøn) har tit haft betydeligt højere temperatur, end den europæiske model (blå). Og godt nok har den europæiske en højere træfsikkerhed, men under den varme og tørre vejrtype i denne sommer, har den amerikanske ramt temmelig godt med varme på den lange bane.

Det vigtigste er nok for mange, at nattemperaturerne igen nærmer sig 15, og at vinden igen kommer fra det køligere vestlige hjørne, så vi slipper for tropenætter som ødelægger nattesøvnen.

Regn og tordenbyger

Vigtigst er nok om der kommer regn…. Ja det kommer en svag front ind vestfra, som sikkert vil gå i stå over de østlige dele af landet. Den vil give anledning til tordenbyger.

På bagsiden af fronten får vi overgang til en køligere nordvestlig luftstrømning, og op til en frisk eller hård vind med lokale byger.

 

Skribent/kilde: Michael  – ejer/driver facebooksiden: Vejret Vendsyssel

//Danmark Vejret