Foto: Wanda og Ole Sørensen

Danmark ramt af årets hidtil kraftigste tordenvejr

Danmark blev tirsdag sent eftermiddag og aften ramt af skybrud, tusindevis af lyn samt vindstød af stormstyrke og kæmpe hagl.

Det var en koldfront, der passerede landet sydvest fra med store mængder regn og torden. Varm og fugtig luft strømmede op på forsiden af fronten, som man mange steder fik temperaturer mellem 20 og 23 grader. Da koldfronten pressede på fra sydvest, blev der på forkanten af fronten dannet massive regn og tordenbyger, som trillede op over landet.

Tordenvejret da det ramte Holstebro.
Video: Jakob Fuglsang Petersen

Tordenfronten var dog mest aktiv over den syd og vestlig del af landet, mens aktiviteten af lyn og skybrud aftog om aftenen, og gav de nord og østlige egne silende regn.

Lokale skybrud

I følge DMIs officielle vejrstationer, blev der i Aarhus målt 15,3 mm på 30 min, mens flere private vejrstationer også nåede kriteriet. I det nordvestlige Esbjerg faldt der på blot 30 min hele 15,6 mm, hvorfor skybrudskriteriet blev overskredet.

DMIs officielle vejrstation i Aarhus Syd. Foto: DMI
DMIs officielle vejrstation i Aarhus Syd.
Foto: DMI
Over 3500 lyn

Fronten med de massive tordenbyger gav over 3500 lynnedslag i følge DMIs lynpejlere, hvor langt de fleste kom frem til kl. 21.

DMIs lynpejler system.
DMIs lynpejler system. Samlet målte lyn under tordenvejret tirsdag.
Vindstød af stormstyrke

Det var ikke kun regn og torden fronten bragte med sig. Der blev nemlig dannet en mur af ‘rulleskyer’, som mange kender, hvor det pludseligt blæser op når skyformationen har passeret. Nær Ribe blev der målt et vindstød på 24,6 m/s, som er grænsen for storm.