Arkivfoto Foto: Hanne Majlandt

Blæsende start på den nye uge: Vindstød af stormstyrke på vej

Efter en fredag aften og nat med vindstød af stormstyrke, så løjer vinden af for en kort stund. Mandag passerer et lavtryk nord om Danmark, og det giver især mandag aften meget blæsende vejr til dele af landet.

Oversigt over tryk (indlagt vindprognose) Foto: Danmark Vejret
Oversigt over tryk (indlagt vindprognose)
Foto: Danmark Vejret

I løbet af mandagen vil vinden gradvist tiltage. Allerede fra formiddagens løb, kan man i Nord- og Vestjylland få kuling med kraftige vindstød.

Som lavtrykket passerer nord om og uddybes, tager vinden markant til mandag eftermiddag og aften.

Blæsevejret ser ud til at kulminere mandag aften med hård til stormende kuling samt med vindstød af stormstyrke, eller endda stærk storm.

Forventet vindstød mandag kl. 18 Foto: Danmark Vejret
Forventet vindstød mandag kl. 18
Foto: Danmark Vejret

Også i resten af landet bliver det blæsende. Her skal man generelt forvente frisk vind til kuling og med vindstød af hård eller stormende kuling. Først ud på aftenen og natten til tirsdag, tager vinden af.

Har man derfor sat havemøblerne ud i det fri, så gælder det om at sikre sig, at de ikke flyver væk.