Regn, torden og stedvis kraftige vindstød kan ramme Danmark i aften og i nat

Forårsvarmen over Danmark vil i aften og i nat kunne udløse kraftige regn og stedvis tordenbyger, når en front presser på vestfra.

Fronten adskiller den lune forårsluft, som onsdag gav over 15 grader i København, fra køligere luft over De Britiske Øer, og den vil fra Tyskland bevæge sig over Danmark i aften og i nat.

Kraftige regn og tordenbyger over Tyskland

Over Tyskland giver fronten allerede kraftige tordenbyger, men når den passerer Danmark, ventes de fleste byger at have mistet pusten, og kun i den sydøstlige del af landet vil man kunne få den tyske forårstorden.

Rammer Danmark i aften og i nat

Fronten bevæger sig hurtigt frem mod Danmark, og i løbet af aftenen kommer der udbredt regn fra sydvest, som stedvis kan være kraftig og på kort tid give op til mellem 10 og 15 millimeter regn.

Se vejranimationen nedenfor – i samarbejde med Kachelmannwetter.

Prognose: Her ventes det at kunne regne fra onsdag kl. 21 frem til torsdag morgen.
Foto: Kachelmannwetter