Wanda og Ole Sørensen

33,1 grader: Vi har årets hidtil varmeste dag

Det er ekstremt varmt luft, som befinder sig over Danmark, og denne ugens hedebølge når nye højder – onsdag eftermiddag målte man 33,1 grader på Sjælland.

Tv2 Vejret skriver følgende:

“Solen banker nådesløst ned over Danmark, og brandvarm luft strømmer op over landet fra sydøst.

Det har sendt temperaturerne på himmelflugt, og indtil klokken 17.00 har den højeste temperatur været 33,1 grader på Frederiksberg i København.

Højeste temperaturer indtil klokken 18.30. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Det er årets hidtil varmeste dag, og i øvrigt årets 53 sommerdag.

Også mange andre steder i landet oplever man særdeles høje temperaturer – men det er navnlig på Sjælland, at man slås med de usædvanlige varmegrader. Adskillige steder er der målt over 31 grader.”

Varmt sommervejr gør badevandet til det varmeste nogensinde

Det er ikke kun lufttemperaturen, som er ekstremt for tiden, også badevandet er godt med – faktisk så godt, at der er blevet sat rekord.

Tv2 Vejret skriver:

“Enkelte steder køler vandet ikke meget – og det er omkring Lolland. Ved Hestehovedet Strand blev vandtemperaturen på én meters dybde klokken 12.30 målt til hele 28 graders varme.

Det er den højeste temperatur, der er målt i Badevandspatruljens 22 år lange historie.”