Over 20 grader og sol i weekenden

Vi har stadig en enkelt dag til gode med omskifteligt forårsvejr, men i weekenden bliver det ganske sommerligt.

I dag byder på en overgang regn og byger vestfra, senere klarer det op med nogen eller en del so. Det hele bliver krydret med temperatur på mellem 10 og 14 grader, men så er der for alvor noget at glæde sig til.

Højtryk sørger for en lun og smuk weekend

Til weekenden bevæger et højtryk sig ind over landet fra vest. Vinden aftager derfor og bliver ganske rolig. Temperaturen stiger op til 18 grader lørdag og måske over 20 grader på søndag og alt dette er pakket ind i masser af sol.

femdøgnsprognose – foto: Danmark Vejret

5 døgnsprognose animeret version – klik her

Havgus og kølige kystområder

Der kan dog opstå havgus, især i det nordlige Jylland og langs Vestkysten, hvilket naturligvis vil skæmme billedet af en solrig weekend. Yderligere kan der dannes tågebanker i nattetimerne. Vinden kommer fra vestlige retninger og når luften passerer den kolde Nordsø, så vil den afkøles. Temperaturen vil derfor være i underkanten af 10 grader ved kyster med pålandsvind.

Dermed er der lagt op til en rigtig smuk og lun weekend, særligt hvis man blot bevæger sig et par kilometer ind i landet.